Referater fra generalforsamlinger
Vedtægter for Galten Skytteforening af 21/06/2021
Foreningens navn er Galten Skytteforening, der er genstiftet den 10. december 1979 og har hjemsted i Skanderborg Kommune, Region Østjylland.
Foreningens formål er ved skydning som idræt og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets trivsel i et folkeligt foreningsarbejde.
Foreningen er i medlem af:
Foreningen er underlagt DSkyU og DGI’s vedtægter.
1) Som aktiv medlemmer optages voksne og børn over 7 år, når de vedkender sig nærværende vedtægter og godkendes af bestyrelsen.
2) Børn under 18 år kan dog kun optages med forældrenes samtykke.
3) Aktive medlemmer skal have permanent opholdstilladelse i Danmark.
4) Riffelskytter følger den gældende lovgivning vedr. aktivitetskrav.
5) Pistolskytter har, for at kunne betegnes som ”Aktivt medlem” pligt til at skyde mindst 6 gange per år. Året går fra våbenkontrol til våbenkontrol. Maks. 3 skydninger uden for klubben kan tælles med i de 6 skydninger. Kun aktive medlemmer kan have en våbenpåtegnelse.
6) Bestyrelsen skal tilbagekalde en våbenpåtegnelse, såfremt et medlem ikke opfylder kravet som aktivt medlem.
7) Enhver kan optages om passivt medlem. Passive medlemmer har ikke adgang til at skyde. Passive medlemmer har ikke stemmeret på generalforsamlingen. Passive medlemmer kan vælges til bestyrelsen og kan varetage andre administrative funktioner, såsom regnskabsfører.
8) Alle medlemmer skal overholde sikkerhedsbestemmelserne. Overtrædelse heraf kan føre til eksklusion.
9) Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når den finder grund dertil. Eksklusionen har umiddelbar virkning efter bestyrelsens vedtagelse.
Det ekskluderede medlem kan anke kendelsen til førstkommende ordinære generalforsamling.
10) Kun de hos DGI eller DSkyU kendte og registrerede våben må anvendes på foreningens baner, samt der må kun skydes med kalibrer, som banen er godkendt til. Grov overtrædelse heraf vil medføre eksklusion.
11) Der må kun skydes i de hos DGI eller DSkyU godkendte skydediscipliner, samt træning til disse.
12) Enhver skytte er til enhver tid underkastet dansk lov og det af justitsministeriet gældende cirkulære vedrørende våben og ammunition.
13) Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtigelser, kun foreningen hæfter alene for disse med sin formue.
14) Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomiske forpligtelser overfor foreningen, ud over kontingentforpligtelsen.
15) Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue og/eller udbytte af nogen art.
16) Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegnelse, er foreningens bestyrelse forpligtiget til at give orientering til politiet eller om fornødent at tilbagekalde våbenpåtegning over for et medlem, der efter bestyrelsens skøn, ikke længere bør være indehaver af en meddelt tilladelse til et våben.
17) Et medlem, der flytter sin våbenregistrering er forpligtet til at betale kontingent i hele det påbegyndte år, samt er forpligtet til at dokumentere flytningen vha. dokument for registreringen fra politiet, inden SKV- registreringen kan ophæves.
18) Udmeldelse af Galten Skytteforening skal ske skriftligt fra både klubben som fra medlemmet.
19) Udmeldte/ekskluderede medlemmer er ikke berettiget til tilbagebetaling af allerede indbetalt kontingent.
20) Klubmesterskabsskydning tilstræbes at afholde 1.maj, hvor der er præmieoverrækkelse samme dag.
21) Det er SKV2 medlemmernes pligt/ansvar at meddele klubben ændring af adresse, telefonnummer mv.
1) Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
2) Ordinær generalforsamling afholdes hvert år den 1. torsdag i marts kl. 19,00 i klubbens lokaler. Undtagelse herfra se stk. 11.
3) Generalforsamlingen indvarsles af bestyrelsen i klubbens lokaler, på foreningens hjemmeside (www.galtenskytteforening.dk) og bekendtgøres i den lokale avis (Galten Folkeblad) senest 14 dage før afholdelsen.
4) Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen afholdes.
5) Kun fremmødte aktive medlemmer, der er fyldt 15 år, har stemmeret.
6) Dirigenten leder generalforsamlingen i overensstemmelse med dagsordenen og foreningens vedtægter, samt beslutter hvorledes de på generalforsamlingen opståede tvivlsspørgsmål afgøres.
7) Der føres protokol og referat over vedtagne beslutninger og foretagne valg. Dirigenten bekræfter med sin underskrift referatets rigtighed. Referatet offentliggøres i klubbens lokaler og på foreningens hjemmeside. Eventuelle vedtægtsændringer træder i kraft, når det på generalforsamlingen er vedtaget.
8) Et medlem, der ikke er tilstede, kan vælges til bestyrelsen eller andre poster, såfremt vedkommende skriftligt har tilkendegivet sit kandidatur til posten.
9) På generalforsamlingen afgøres sager ved almindeligt stemmeflertal af de afgivne stemmer. For ændring af foreningens vedtægter kræves mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Til eksklusion af et medlem eller omgørelse af en eksklusion foretaget af bestyrelsen kræves mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Angående eksklusion se endvidere §4 stk. 6.
10) Afstemning sker ved håndsoprækning, dog skal skriftlig afstemning finde sted, såfremt ét medlem fremsætter ønske herom.
11) Generalforsamlingen kan til enhver tid afholdes via Teams eller lignende hvis der forestår force majeure. (Pandemi, oversvømmelse eller andet som umuliggør fysisk forsamling)
På den årlige ordinære generalforsamling behandles følgende:
Valg af formand
Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer
Valg af kasserer
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftligt krav herom, med forslag til dagsorden.
Dagsordenens 2 første punkter iht. §6.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet er modtaget af bestyrelsen, og den indvarsles iht. reglerne for den ordinære generalforsamling.
1) Kontingentet fastsættes hvert år af generalforsamlingen, gældende for det efterfølgende år. Kontingent opkræves forud hvert år i januar måned. Betalingsopkrævning udsendes senest 15. januar. Sidste rettidige indbetalingsdato er 31. januar.
2) Ikke rettidigt kontingentbetaling betragtes som udmeldelse af foreningen og bestyrelsen er forpligtet til at underrette myndighederne, såfremt våbenpåtegnelse haves. Dette sker via en SKV5, uden forvarsel.
3) Et medlem kan søge, og bestyrelsen kan vedtage at bevilge et medlem henstand, hvor væsentlige grunde taler herfor. Dette skal meddeles medlemmet skriftligt, med angivelse af en ny sidste rettidig betalingsfrist. Overskrides denne træder stk. 2 automatisk i funktion.
4) Ved indmeldelse som aktiv skytte i foreningen efter 1/8 opkræves der kun halvt kontingent.
5) Familiekontingent er 2 x voksenkontingent og kan kun bruges familie på samme adresse.
1) Foreningen tegnes i daglige forretninger ved underskrift af formanden
2) Foreningen tegnes ved større køb eller salg, vedtaget af bestyrelsen, ved underskrift af
3) Det er kun kasseren som kan hæve kontanter.
4) Ved køb, salg og/eller pantsætning af fast ejendom eller optagelse af lån, tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen konstituerer sig selv, dog vælges formanden og kasserer af generalforsamlingen.
Valgbar er ethvert medlem, der er fyldt 18 år og som ikke er i kontingentrestance.
Bestyrelsen kan kun træffe større beslutninger på bestyrelsesmøder.
Bestyrelsen fastsætter i sin forretningsorden priser på varer og rabatter f.eks. familierabat
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsesmøder varsles overfor alle medlemmer på foreningens hjemmesides aktivitetskalender, med en rimelig tidsfrist. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer er tilstede.
Ved afbud til bestyrelsesmøder kan der stemmes med fuldmagt af bestyrelsesmedlemmet.
Bestyrelsen kan nedsætte stående og ad hoc udvalg, hvis medlemmer udpeges af bestyrelsen.
Foreningens regnskabsår går 1/1 til 31/12. Der føres regnskab iht. anerkendte regnskabsregler.
Således vedtaget på generalforsamlingen d. 21. juni 2021.
Tidligere vedtægter for Galten Skytteforening annulleres samtidig hermed.