2 gange om året tager nogle af vores pistolskytter til terrænskydning.
I foråret tager vi til Honum og efteråret Ulfborg. Der er også enkelte skytter der tager på flere.
Terrænskydningen er en naturoplevelse i sig selv samtidig med at det er en skydermæssig udfordring.
Du kommer til at skyde mod mål på ukendte afstande og udfordres af lys og vindforhold som du skal indregne i din skydning. Målet med en terrænskydning er at have en god dag i det fri og at ramme flest mål med flest kugler. Skytter får et point for hvert skud, som rammer skiven og et point for hver ramte skiver. Så rammer man 12 skiver med 25 skud, svarer dette til 12 point + 25 point = 37 point i alt. Der skydes i 5 baner, da man altid skyder i et hold på 5 mand. Man skyder altid 5 skud,
men der er ikke altid 5 mål. Hver bane har mellem 3 og 5 skiver men der angives altid hvor mange mål der skal skydes efter.
Foran hver bane er der et stop-skilt, hvorpå man kan læse, hvad man skal udsættes for. Hvis der er færre end 5 mål, vælger man selv, hvilke mål man vil forsøge at sætte 2 eller flere skud i.
Vi skyder stående, liggende, højt og lavt knælende og siddende, dog ikke på én gang. Den skydestilling der bruges ved stationen er angivet på stop skiltet også. Den sidste information er den tid, der gives til at afgive de 5 skud. Der kan være angivet 8,10 eller 12 sekunder. De 8 sekunder gælder for det meste for cal. 22, de 10 eller 12 sekunder gælder for grovere kalibre (GPA) og revolver (GR). Som det er ntydet, STOPPER man ved skiltet, læser hvad der skal foregå, og går ikke videre før man får besked fra banekommandøren.
Kommandoer til terrænskydning